Hvad er forskellen på de forskellige mål på brænde.

Skovrummeter, rummeter og kasserummeter er forskellige måleenheder, der bruges til at kvantificere mængden af brænde.

Her er en forklaring på hver af disse måleenheder:

Rummeter:

Kløvet og savet brænde i typisk 25-30cm længder, der er stablet i et brændetårn eller brændestabel. Mål er 1 x 1 x 1 meter tæt stablet brænde uden ret meget luft i mellem stykkerne.

Skovrummeter:

Målet skovrummeter er brugt som begreb, når der er tale om en stabel træstammer i skoven. Det er hverken savet eller kløvet. Der er mindre brænde i en skovrummeter end i en almindelig rummeter som fingerregel, da der er mere luft i mellem stammerne.

Kasserummeter:

Dette bruges om brænde kløvet og savet. Vigtigt her, det er ikke stablet mål. Det er løst læsset mål. Derfor svarer en kasserummeter til ca. 0,6 rummeter stablet brænde. Brænde der sælges som kasserummeter er derfor lant mindre mængde end rummeter. En kasseerummeter svarer til at du fylder en kasse med brænde som bare smides op i kassen hulter til bulter. Det er vigtigt når du sammenligner priser på brænde. Ofte ser vi folk sælger 10 rummeter brænde leveret med trailer for en billig pris. Men du får også kun ca. 6 rummeter stablet brænde og så er det bestemt ikke billigt længere.

Hos Nordiskhandel.dk opgiver vi altid mål på tårnene fra bund til top. Mål på et tårn er typisk ca. 200-210cm i højden. 80-85cm i dybden og 115-120cm i bredden. Regner man det ud, giver det ca. 1,9 - 2,1 rummeter. Men husk at det er inkl. rammen og pallen i bunden. Så et brændetårn indeholder ca. 1.75 til 1,90 rummeter brænde. Det er altid godt at kende målet på selve tårnet inden man beslutter sig for at købe. Dette er den bedste og mest sikre måde at kende mængden af brænde man køber.

test